social sensemaking

Anne Hodals blog om netværk, sensemaking og videndeling

Operationalisering af Cynefin og tallet 3

5 november, 2007 at 7:31 pm · Gemt i Cynefin model, metode and tagget: , , , , ,

Af: Anne

I et forsøg på at forstå og indkorporere Cynefin-modellen i vores arbejde med kortlægning af relationer og netværk, er det tanken, at vi vil forsøge at operationalisere de to sider af modellen, hhv. KNOWN + KNOWABLE og COMPLEX + CHAOS, idet vi arbejder ud fra en hypotese om, at en SNA-analyse kun viser det umiddelbart tilgængelige datamateriale. Dvs. det, som enten allerede er kendt viden (known) eller det, der kun kræver en mindre indsats for at kunne blive kortlagt (knowable).

cynefin-sna-narrativ.jpg

Det er ikke fordi vi har nogle særlige intentioner om at kritisere SNA-metoden som sådan. Tværtimod er det en del af specialets formål, at undersøge hvilke muligheder der ligger i at bruge SNA til at måle på relationer i en virksomhed samt til at kunne abejde bevidst med at øge antallet af værdifulde relationer. Men der ud over ligger vores interesse altså også i at undersøge, hvordan vi kan sige endnu mere om værdien af de relationer SNA-en afdækker, end det man umiddelbart får ud af at spørge systematisk og afbilde grafisk. Vi roder lidt med tallet 3, som vi finder gentaget mange steder i den litteratur, vi læser (web 3.0, 3. generations knowledge management, 3. generations storytelling, 3-dimensionelle modeller, three fundamental ways of getting things done mmm.)

Således er det derfor også vores ønske at undersøge ‘den 3. dimension af SNA’ (som er noget, vi selv har fundet på…) Vi ser de 3 dimensioner som hhv:

1. Dimension: hvem består netværket af?
2. Dimension: hvordan er de forbundet?
3. Dimension: HVAD deler de?

- hvor 1. og 2. dimension afdækkes med en tradtionel SNA, mens den 3. dimension er den, vi gerne vil finde en metode til at hægte på.

Det er altså vores intention at bevæge os ud i det komplekse og kaotiske ved at forsøge at grave et spadestik dybere ned, end den blotte kortlægning af relationerne (dvs. den traditionelle SNA). Måden vi vil gøre det på er endnu ikke helt klar for os, men vi er ude i noget med narrative metoder og en mere kvalitativ, antropologisk tilgang, hvor vi gerne vil teste nogle mere legende/spilagtige måder at tilgå viden på. Vi har en formodning om, at vi derigennem kan få indsigt i nogle af de mere bagved- eller underliggende dimensioner af relationerne – konteksten, historierne, meningen, værdien. Mere om det hen ad vejen…

- Kommentarer modtages med kyshånd!

7 Kommentarer »

  Anne wrote @ 5 november, 2007 at 9:40 pm

Kom forbi Anecdote der i dag taler om “the story behind the story” – - I think thats what we’re looking for!

Svar
  Hans Henrik H. Heming wrote @ 6 november, 2007 at 6:45 pm

Kære begge

Tallet 3 er et godt tal – det er mit yndlingstal :-)

Jesper Kunde skrev på et tidspunkt en bog – Corporate Religion. På næste samme tid skrev Klaus Fog, som jeg kender ganske godt, en bog om Storrytelling. Tesen i hans bog er, at kultur bæres af kernefortællinger….

….måske er der elementer i jeres punkt 3 som skal findes her?

Kulturperspektivet, tillid, normer m.m. tror jeg måske kan være en del af svaret.

Men I er klogere end jeg, så det er jo jer som skal give mig svaret :-)

Svar
  Bjørk wrote @ 6 november, 2007 at 7:11 pm

Hej Anne,

jeg vil lige give mit besyv med. Jeg synes det er rigtig interessant at prøve at udvide SNA’en med flere dimensioner.

En dimension som jeg savner (og som kan være svær at vise grafisk) er jo TID. Typisk er tid jo defineret som den fjerde dimension, så det passer jo fint ind i jeres model :)

Det er jo ret interessant at få en forståelse af hvordan relationsdannelsen bevæger sig over tid. Tidsperspektivet er jo en hel central udfordring i management-literaturen. Se bare strategi-literaturen, hvor man stadig har svært ved at få skabt et greb omkring strategi-sætning i en dynamisk og foranderlig verden.

Spændende, hvis I kunne anlægge et dynamisk perspektiv på SNA allerede fra starten af.

Lad mig også lige henvise en artikel til VNA-sitet, som du jo selv genopfriskede min hukommelse omkring for et par dage siden. Her er en artikel som bygger en “ladder of relations” idet den prøver på at gå bagom, hvad vi mener med relationer: Relationships are conceptualised as contacts, links, ties and connections, paths, networks, channels,
resources and capital. These together create a ladder of relationship conceptualisations, which helps further the discussion on definitions of social capital and facilitate progress towards consensus on a definition.

http://www.value-networks.com/Articles/Defining%20social%20capital.pdf

Happy reading:D

Svar
  Anne wrote @ 8 november, 2007 at 10:02 am

@HH: Vi (eller mest Thea ;) sidder i øjeblikket med Steve Denning, Joseph Campbell m.fl som er nogle af de store Storytelling-guruer. Vi skal selvfølgelig fortælle mere, når vi kommer dybere ned i det og bliver rigtig kloge ;) Men din pointe er den samme som vi arbejder ud fra: hvis vi skal kunne sige noget mere om værdien i netværket er det historierne vi skal op til overfladen!

@Karsten: Du har helt ret. Tid er spændende og også meget relevant i en netværkssammenhæng.

I virkeligheden er der ofte en tidsmæssig dimension i den traditionelle SNA, nemlig hvor man spørger respondenterne om hvor ofte de fx taler med andre personer. Sådan et frekvensmål markerer en form for styrke i forholdet, men siger jo ikke så meget om relationens udvikling over tid.

Værdien af en relation afhænger jo netop også af, hvor længe relationen har eksisteret – jeg tillægger fx min gamle barndomsveninde højere personlig værdi end én, jeg lige har lært at kende. Men det behøver omvendt ikke være sådan. Granovetters teorier omkring de svage led siger jo netop , at de ‘gamle venner’ ofte ikke er dem, man kan hente mest værdi ud af, på det mere praktiske niveau.

Det er meget komplekst … Vi har kontakt til nogle folk på 5.Unit herude på ITU, som sidder og roder med noget 3D-modellering af triarki-modeller over netværk. Vi har ikke talt med dem endnu, men jeg mener at tid er et af de parametre, de bruger. Måske vi kunne blive klogere ved at gå op og snakke med dem :)

Svar
  Bjørk wrote @ 8 november, 2007 at 3:46 pm

Interessant nuancering af tidsdimensionen: Min tanke gik alene på, hvordan dynamikken kan indfanges i SNA eller lign. Dvs. hvordan man kan analysere og konkludere på udviklingen i netværket fremfor øjebliksbilleder.

Jeg lovede jer et link til Tapscott og hans business webs. Det har jeg kun fundet i tekstform:
Tapscott highlighted five types
of business webs:
(1) Agora Business Webs ± which turn the marketplace of the Internet into
a boundless meeting place where customers and firms meet to discover
the price of a good or product.
(2) Aggregation Business Webs ± which organize and choreograph the
distribution of goods services and information.
(3) Value Chain Business Webs ± which replace make/sell push models
with demand driven value chains.
(4) Alliance Business Webs ± which produce open free markets where
selfish agents combine to maximize utility.
(5) Distributive Business Webs ± which facilitate the exchange of goods
and services over the Web.

Min pointe er, at han her uddrager 5 arketyper af business webs, som også grafisk fremstilles forskelligt (Jeg tager hans Digital Capital med på VG12A). Det samme kan man jo overveje med SNAs. Der er sikkert en masse overvejelser om metodisk korrekthed osv, hvilket jeg vil overlade til jer :D Men Tapscotts tilgang har jeg i hvert fald fundet overbevisende.

Lidt ansporet af jeres indlæg fór jer vild i blogosfæren og stødte på en diskussion af ‘the narrative fallacy’, som i min læsning advarer omkring storytelling som middel til viden, da storytelling bestemt ikke åbner for complexity og usikkerhed: “the keynote of his book is what he calls “the narrative fallacy”: how, in this so-unpredictable world, we fool ourselves w/ stories that cater to our Platonic thirst for distinct patterns.”

Læs mere her: http://serendip.brynmawr.edu/exchange/bookshelves/taleb

Jeg ved ikke om der er tale om forvirring af begreberne, men det ret sandsynligt :) Men det kunne være interessant at høre Snowdens bud på Talebs Narrative fallacy.

Svar
  Thea wrote @ 8 november, 2007 at 4:21 pm

Sjovt at du (HH) nævner ‘kernefortællinger’. Det er netop hvad vi pt. går efter at dykke dybere ned i. Kernefortællinger er jo fx myter eller arketypefortællinger, og vi har en formodning om, at der i disse fortællinger findes en nøgle der måske kan løfte sløret lidt mere for vores 3.dimension… Vi ved endnu ikke præcist hvordan, eller i hvilken udstrækning det skal vise sig at være rigtigt.
Den tekst som du har linket til Karsten, understøtter dog dette meget godt, som jeg læser den:
Primary metaphors go before language and help to conceptualise our experiences. The use of primary metaphors is part of the unconscious mental operations concerned with conceptual systems, meaning, inference, and, in the end, language
De ‘primary metaphors’ mener jeg må være vores kernefortællinger eller almenmenneskelige arketypefortællinger. Og jeg tror, at disse kan linkes til de ting som er i spil inden sproget sættes på – inden relationen ‘verbaliseres’ eller defineres. Den måde hvorpå vi opfatter og forhandler en relation.
- Altså de dynamikker som finder sted, inden relationen er defineret ved et navn – Jeg kalder det for ‘forhandlingszonen’, og her er kulturperspektiv, tillid, gensidighed og normer, som du nævner HH, helt centrale!
Kan vi via fortællingerne gå ind og arbejde med denne dimension af relationerne, så kan det blive meget værdifuldt!

Svar
  Thea wrote @ 8 november, 2007 at 4:41 pm

Ja Karsten, det er helt sikkert en pointe at være meget opmærksom på – “the narrative fallacy”! Jeg tror kunsten er at forstå præcis hvor grænsen går for at anvende fortællinger som metode. Fortællinger er jo i deres natur på en eller anden måde metodens modsætning! Fordi fortællingerne (i hvert fald på et arketypisk plan) beskæftiger sig med alt det vi ikke kan sætte i system, men som alligevel er af helt central betydning for udfaldet – fx af en given relations karakter.
Jeg har endnu ikke Snowden helt inde under huden, men det er mit indtryk, at han har denne balance ret klar, og kun trækker på fortællingerne i det omfang det er relevant….Mere om dette når det står helt klart:-)

Svar

Your comment

HTML-Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>