Af: Thea
Fredag var dagen, hvor vi fik den ære, at afslutte Mr. Snowdens 3-ugers verdensturne! Som det allersidste inden han vendte tilbage til London, mødtes vi med ham til en uformel, men meget intensiv, snak om vidensdeling, SNA, traditionel knowledge management og den menneskelige hjerne; postmodernisme og narrativer samt en meget interessant gennemgang af tredimensionelle modeller!
Det var spændende, inspirerende og meget udfordrende for os at møde ‘guruen selv’ :-) Vi præsenterede ham for den måde vi har tænkt os at anvende Social Netværks Analyse på, hvilket han til at begynde med var noget kritisk overfor….I den efterfølgende mailkorrespondence har vi dog fået lidt beroligende nuancer på kritiken… :-)
Overordnet kan man sige, at vi fik bekræftet at ‘vi tænker den rigtigt’. Det gælder om at holde fokus på konteksten og ikke på individet, fordi vi som mennesker forholder os, og handler indenfor kontekster. Individet kan aldrig løsrives fra konteksten, og det gælder om at holde dette for øje i forhold til vores undersøgelsesdesign. Derudover er det vigtigt at forstå hvordan viden ‘hentes frem’ fra hjernen og sindet, eller hvordan viden aktiveres kunne man sige. Ifølge Snowden vil mennesker generelt gerne dele ud af deres viden, men kun hvis du kan vise, at du også skal bruge den! Det er vigtigt at respektere den enkeltes kontekst, og tage højde for menneskelige dynamikker som fx interne magtstrukturer, hierakier, diverse loyaliteter, roller og forventninger. Ligesom det er vigtigt at huske på at mennesker tænker i fragmenter!
Det gælder om at komme under overfladen, og ind til det sted hvor det relevante “anecdotal material” findes – og det samtidig med at efterlade sig så lidt “fodspor som muligt”! Snowden har udviklet et undersøgelsesdesign kaldet ASHEN-modellen, som vi netop nu er ved at få hold på. Vi regner med, at kunne lade os inspirere af hans spørgeteknikker i udviklingen af vores eget undersøgelsesdesign…Mere om det hér på bloggen;)
Nedenfor et lille billede fra dagen….som én har sagt, så er der lidt NKOTB over det…Men ja, hvad kan vi sige…Det var stort for os!