social sensemaking

Anne Hodals blog om netværk, sensemaking og videndeling

Kaos: dér, hvor innovationen starter…

Conditions of scarcity often produce more creative results than conditions of abundance.

Der er lidt kaos på specialefronten. Det er sikkert godt og sundt, det er jeg overbevist om. Men når man står midt i det er det uoverskueligt og svært stressfremkaldende.

Thea og jeg har stoppet vores samarbejde på specialet. Samtidig fortæller min countdown på Facebook mig, at der er 41 dage til aflevering. Og på én eller anden måde, harmonerer de to ting ikke særlig godt!

Specialesamarbejdet er stoppet af flere årsager – lad os bare kalde det ’samarbejdsvanskeligheder’. Det var også et sats – vi kendte ikke hinanden i forvejen så det var på gefühl, at vi i oktober slog pjalterne sammen for at se om vi kunne få 2+2 til at give 5, som Thea udtrykte det. Det ku vi så ik!

Thea har valgt at udskyde afleveringen. Jeg vil forsøge at nægte og se hvad der kan lade sig gøre på 41 dage. Måske bliver specialet i sig selv så ikke mit store gennembrud, men hvad end der ender med at stå i den bunke papir, jeg afleverer, så rykker det ikke ved det faktum at jeg har allerede har lært ufatteligt meget om netværk, videndeling, kompleksitet og sociale systemer. Min svaghed er nok, at jeg synes, det er sjovest at læse, tænke, indsamle, diskutere og alt det andet, der sker inden man skriver. Selv skriveprocessen – især den akademiske, lange, tørre del af den – er ikke min bedste kop the.

Men what the … Jeg startede op for mig selv ud fra en holdning om, at jeg gerne ville prøve for en gangs skyld at aflevere noget jeg peronligt kunne stå 100% inde for. Og noget, som kunne være mit eget værk. Jeg forsøget nu at komme tilbage i dén tankegang igen – og læner mig op af Snowdens teorier om, at det først er når man er ude i kaos, at det virkelig spændende rigtig sker. Begrænset tid og begrænsede ressourcer krydret med en god portion turbulens og usikkerhed skulle ifølge manden være de rette konditioner for det ultimative udviklingsmijlø. Jeg tror, jeg befinder mig der nu – og jeg glæder mig til, at der begynder at danne sig nye mønstre, som jeg kan holde fast i og føre sammen til en forståelig helhed.

Den bedste måde at handle på er ifølge Snowden:
- Act-sense-respond
- Look for what works instead of seeking right answers
- Take immediate action to reestablish order (command and control)
- Provide clear, direct communication

Ok I’ll try and I’ll be back!

Btw: Eftersom min søde chef har sat denne blog på mit nye visitkort, som jeg skal dele flittigt ud af, når jeg fra d. 1.april starter mit nye job i Wemind (som forresten nu officielt er gået i luften med nyt og lækkert site, som man selvfølgelig bør tjekke ud!) – så har jeg egenrådigt taget ejerskab på dette sted og det vil fra nu af derfor kun være mig, der blogger herinde. Thea laver sit eget speciale – jeg gætter på, at det bliver noget med narrativer – og hvis der bliver tilknyttet en blog, skal jeg selvfølgelig nok sende et link.

3 Kommentarer »

  Jørgen wrote @

Det er bare med at komme derudaf og stole på Snowden. Jeg kan godt genkende situationen og er glad for hans råd. Du må tænke postitivt og bruge dit netværk.
/jørgen

  Thomas wrote @

Jeg havde engang en underviser i teknologihistorie, der afsluttede hver forelæsning med ordene: “Udvikling under pres”. Dette summede meget godt op om ellers tåbelig viden om alt lige fra jernbanernes udvikling i 1800-tallets USA, til femdobbelte fordampningsanlæg fra Danmarks sukkerindustri.

Og hvor vil jeg så hen med det?…tjo, ikke andet end at jeg håber du tager udfordringen op! (og det kan jeg jo høre du gør, så det her er jo egentlig en lidt tåbelig post det her:-p) Jeg vil dog nødig også miste dit selskab på kontoret…

Alt held og lykke til både dig og Thea!

  Karsten Mottlau wrote @

Jeg bliver helt sentimental når jeg læser om din proces, og kan rigtig godt genkende meget af udfordringen i slutspurten.

Lad mig fortælle, at Rikke og jeg kort tid før aflevering havde sindssygt meget materiale (empiri, noter, oplevelser) og ikke anede hvordan det skulle hænge sammen (i den lange, tørre akademiske proces). Men vi fandt vinklen med eventyrmetaforen, og pludselig passede alle brikkerne – mere eller mindre – ind. Noget måtte dog dø undervejs (Kill your darlings, som Rikke sagde).

Stor respekt for din integritet og mod
Best of luck!


Your comment

HTML-Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>