social sensemaking
Anne Hodals blog om netværk, sensemaking og videndelingArkiv over Cynefin model
Oplæg på MMD-masterclass, CBS
I går formiddags var jeg ude på Handelshøjskolen og holde et oplæg på en masterclass for 35 ledere, der pt er i gang med at tage en såkaldt MMD-uddannelse (master i forandringsledelse, så vidt jeg er orienteret). Lars Ginnerup havde inviteret Thomas Møldrup (kollega fra Wemind) og undertegnede til at komme og tale om social kapital og netværksanalyse.
Det var noget af en udfordring at få omsat specialets 190 sider til en 40 minutters præsentation. Det var dog også begrænset hvor meget af det mere langhårede, teoretiske jeg fik med, men jeg kom omkring SNA og nogle af problematikkerne ved metoden, med udgangspunkt i Snowdens 3. generations knowledge-management syn og hans Cynefin-model.
Heldigvis var de ’studerende’ på forhånd blevet introduceret til både social kapital, SNA og narrativer, hvilket gjorde det forholdsvist enkelt at tale om paradigmeskiftet indenfor organisations- og videnledelse, og begrænsningerne ved de mere ‘traditionelle’ (videnskabelige) ledelsesmetoder, uden at der sad en hel klasse med korslagte arme og rynkede pander, sådan som jeg lidt havde frygtet! I stedet var der stor åbenhed og eftefølgende var spørgsmålene mest af opklarende og uddybende art.
Det var en super oplevelse at kunne stå og præsentere det stof, jeg har dykket ned i det seneste halve år, og en fed fornemmelse, at jeg efterhånden har specialiseret mig på et område, som mange finder interessant at høre om!
Præsentationen ligger på slideshare.
3. generations netværksanalyse
Af: Anne
Cynefin handler om kontekster. Teorien er, at den gode leder analyserer den kontekst, han/hun befinder sig i og agerer ud fra denne: forskellige kontekster kræver forskllige former for ledelse!
Jeg har sidder og rodet lidt med modellen i forhold til forskellige måder at anskue relationer på og jeg synes at kunne finde en særlig analogi i forskellige (knowledge management-generationers) tilgang til netværksanalyse, som hænger sammen med Cynefins måde at dele kontekster op på: forskellige kontekster (eller tilgange til videndeling) kræver forskellige former for netværks analyse:
SIMPLE CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som ordnede systemer, der kan beskrives ved hjælp af hierakiske organisationsdiagrammer, evt. udført af ledelsen selv.
COMPLICATED CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som komplicerede netværk, der kan analyseres og beskrives vha. en Social Netværks Analyse, udført af en ekspert.
COMPLEX CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som komplekse, der kun kan analyseres ud fra mere kreative tilgange, der søger at få mønstre til at danne sig. (Her kommer sensemaking-folkene på banen)
CHAOTIC CONTEXT: når de kendte relationer er brudt op og befinder sig i en flux-tilstand, der ikke umiddelbart lader sig analysere.
Ovenstående hænger desuden godt sammen med Snowdens opdeling af KM-historien i 1.-3. generation, hvor den simple kategorisering i organisationsdiagrammer er den mest gammeldags (1. generations-) måde at opfatte organisationsnetværk og vidensflow på (viden = en ting), mens SNA-tilgangen giver en dybere forståelse af sammenhængen mellem formelle og uformelle netværk (2. generation, viden = flow). Når vi så nu gerne vil endnu dybere ned, er det altså fordi vi opfatter netværkene som komplekse størrelse, der ikke kan analyseres ud fra simple kvalitative metoder (som fx en SNA) – men i stedet kræver en mere meningssøgende tilgang baseret på fx narrative metoder (jf. 3. generations KM, der ser viden som ikke blot en ting eller et flow, men som begge dele!).
Jeg har skrevet lidt om ovenstående tidligere, blot med en lidt anden vinkel.
Does it make sense?
Operationalisering af Cynefin og tallet 3
Af: Anne
I et forsøg på at forstå og indkorporere Cynefin-modellen i vores arbejde med kortlægning af relationer og netværk, er det tanken, at vi vil forsøge at operationalisere de to sider af modellen, hhv. KNOWN + KNOWABLE og COMPLEX + CHAOS, idet vi arbejder ud fra en hypotese om, at en SNA-analyse kun viser det umiddelbart tilgængelige datamateriale. Dvs. det, som enten allerede er kendt viden (known) eller det, der kun kræver en mindre indsats for at kunne blive kortlagt (knowable).
Det er ikke fordi vi har nogle særlige intentioner om at kritisere SNA-metoden som sådan. Tværtimod er det en del af specialets formål, at undersøge hvilke muligheder der ligger i at bruge SNA til at måle på relationer i en virksomhed samt til at kunne abejde bevidst med at øge antallet af værdifulde relationer. Men der ud over ligger vores interesse altså også i at undersøge, hvordan vi kan sige endnu mere om værdien af de relationer SNA-en afdækker, end det man umiddelbart får ud af at spørge systematisk og afbilde grafisk. Vi roder lidt med tallet 3, som vi finder gentaget mange steder i den litteratur, vi læser (web 3.0, 3. generations knowledge management, 3. generations storytelling, 3-dimensionelle modeller, three fundamental ways of getting things done mmm.)
Således er det derfor også vores ønske at undersøge ‘den 3. dimension af SNA’ (som er noget, vi selv har fundet på…) Vi ser de 3 dimensioner som hhv:
1. Dimension: hvem består netværket af?
2. Dimension: hvordan er de forbundet?
3. Dimension: HVAD deler de?
- hvor 1. og 2. dimension afdækkes med en tradtionel SNA, mens den 3. dimension er den, vi gerne vil finde en metode til at hægte på.
Det er altså vores intention at bevæge os ud i det komplekse og kaotiske ved at forsøge at grave et spadestik dybere ned, end den blotte kortlægning af relationerne (dvs. den traditionelle SNA). Måden vi vil gøre det på er endnu ikke helt klar for os, men vi er ude i noget med narrative metoder og en mere kvalitativ, antropologisk tilgang, hvor vi gerne vil teste nogle mere legende/spilagtige måder at tilgå viden på. Vi har en formodning om, at vi derigennem kan få indsigt i nogle af de mere bagved- eller underliggende dimensioner af relationerne – konteksten, historierne, meningen, værdien. Mere om det hen ad vejen…
- Kommentarer modtages med kyshånd!
Cynefin Modellen
Af: Thea
Vi er nu gået i gang med at se på hvordan vi kan få koblet vores narrative vinkel på SNA-analysen. Vi læner os indtil videre meget op ad Snowden’s Cynefin model som opererer med fem domæner som hver især repræsenterer forskellige dynamikker og processer.
Cynefin modellen skal ses som en måde hvorpå man kan vurdere dynamikken i forskellige situationer, beslutningsprocesser, konflikter og forandringer, for således at nå frem til en bestemt afgørelse, fremgangsmåde eller konsensus – fx ifb. med usikkerhed eller konflikt.
Cynefin kan også bruges til at sondre mellem forskellige strategier for videnshåndtering. Man kan fx bruge framework’et til at opnå ny indsigt i et bestemt, problematisk område; til at planlægge indgreb for hvordan man flytter en given situation fra et område til et andet. Eller for at forstå hvordan man skal tilgå forskellige communities.
“The Cynefin framework”, benytter sig af narrativ- og Complexity theory, og som det ser ud for os lige nu, så kan højre side af modellen (kaldet order) applikeres fint ifht. SNA. Hvorimod den venstre halvdel (kaldet un-order) har at gøre med de processer, som vi håber på, at den narrative vinkel kan hjælpe os til at gå i dybden med.
Se i øvrigt Shawn Callahan forklare Cynefin-modellen her
