social sensemaking
Anne Hodals blog om netværk, sensemaking og videndelingBoisot og det narrative I-space
Af: Anne
Nå, så er det vist på tide at opdatere bloggen lidt med det vi går og roder med i øjeblikket… eller, nu taler jeg lige for mig selv, for Thea roder med så meget andet også!
Se, én af de teoretikere, som jeg startede ud med at snakke om er spanieren Boisot, der har udviklet en model, som af nogle er beskrevet som den ‘ny “lim” til linket mellem IT, organisationers konkurrenceevne, og knowledge management. Hans model, I-space er en videre-tænkning på Nonaka og Takeuchis SECI-model, men hvor SECI kun består af 2 dimensioner har I-space i stedet 3. Denne tredje dimension gør potentialet for analysen af viden og vidensflow væsentligt rigere.
Både teori og model er temmelig komplekse og derfor svære at forklare ordentligt her. Men kort sagt handler det om, at den tredimensinoelle boks, I-space (se billede herunder) illustrerer “al viden”. Dimensionerne er hhv. kodificering, abstraktion og diffusion. Skabelsen af ny viden har – ifølge Boisot – en tendens til at følge en bestemt kurve, den Sociale Lærings Cyklus (SLC), idet denne gennemgår hhv. scanning, problem-løsning, abstraktion, spredning, absorption og indlejring.
Nå, hold så fast!
Noget andet vi sidder og læser er en fyr ved navn David M. Boye der skriver om Narrative Methods for Organizational and Communication Research. Boye opererer med et begreb – antenarratives – som han beskriver som små, fragmenterede historier, der ikke i sig selv kan kategoriseres som ‘narrativer’ idet denne sidste kategori er kendetegnet ved en række eksklusive ting, der gør dem til fuldendte historier (dvs. dem, der har en begyndelse, en midte, en slutning, et plot, en sammenhængende form etc). ‘Den store fortælling’ (altså den, der kvalificerer sig til betegnelsen ‘narrative’) er således summen af en masse små ‘før-historier’ (deraf navnet ante-narratives) som tilsammen udgør en helhed.
I forhold til vores undersøgelse af netværk og vores fokus på at finde ned til ‘værdien’ af disse ved hjælp af en narrativ metode, så kunne man jo vælge at bruge Boisots model til at illustrere ‘den store historie’. Dvs. ‘den hele sande fortælling’ om netværket, bestående af en hel masse små bits and pieces – de små historier, anektoder etc.
Dermed bliver det denne overordnede historie, vi er på jagt efter, når vi søger at afdække nogle af de mere komplekse sider af sagen idet vi inden længe skal ud og have folkene i Arkitema til at fortælle små-historier om netværket de befinder sig i. Vi gør os imidlertid ingen forhåbninger om, at FINDE den store historie – det vil slet ikke være muligt, da denne historie kontinuerligt ændrer sig og desuden består af så mange dele, at vi ikke har nogen chance for at ‘indfange’ dem alle.
Hvad vi imidlertid GØR os forhåbninger om, er at vi med den narrative tilgang til netværket, kan få øje på nogle sammenhænge og mønstre, der giver os en bedre fornemmelse af netværkets reelle indhold, end den sociale netværks analyse (SNA) alene kan.
Set i Boisots perspektiv kan man således sige, at SNA’en ‘aktiverer’ én del af I-space. Ved at tilføje den narrative analyse er det imidlertid vores tese at værdien af analysen kan mangedobles, idet der hermed også sættes fokus på konteksten og meningen, altså dét, der udgør værdien af en relation.
Eller sagt med lidt andre ord – og nu lyder det måske mere velkendt:
SNA’ens største svaghed er, at den ikke kan sige ret meget om værdien af den enkelte relation. Og da én af de vigtigste læresætninger om netværk og videndeling netop er, at det ikke blot handler om ANTALLET af relationer men derimod om ANTALLET AF VÆRDIFULDE RELATIONER, så giver det vist ret go mening at vi hermed både analyserer på antal (vha. SNAen) og værdien (vha. den narrative analyse) for dermed at aktivere en større social lærings cyklus.
OK, det var måske lige tungt, og nok også en anelse kryptisk for udenforstående. Jeg giver gerne en nærmere forklaring hvis der er behov. Ellers kan jeg jo bare spørge igen: does THIS make sense?
Radiotavshed…
Vi er her stadig ;)
Men vi er begyndt at skrive og det går lidt ud over strømmen mod bloggen her.
Vi har nu fået lavet en råskitse af projektet forklædt som en synops, som er sendt til vores vejleder. Vi skal diskutere indholdet med ham i morgen og derefter vil vi foretage rettelser og – hvis vi tør – lægge den herop til fri (konstruktiv) kommentering.
Ellers pusler vi med at få SNA’en gjort parat til start. Der skal bl.a. formuleres en række spørgsmål som skal bruges til at afdække netværket, og dem diskuterer vi en del, da de jo er kernen i undersøgelsen og har stor betydning for det output, vi kommer til at stå med i hånden i sidste ende. Endelig skal spørgeskemaet sættes op, respondenterne informeres,og forløbet koordineres så vi kan få alle til at svare inden jul :-)
Der er takeoff i midten af december i hhv. København og Århus. Målet er jo at undersøge netværksstrukturerne i en af Arkitemas interne enheder, Plan & Landskab, som fysisk er placeret to forskellige steder i landet og derfor har en række udfordringer fx ift. videndeling, sense of belonging og andre klassiske SNA-venlige problematikker. Hen over jul skulle vi gerne have alle data indsamlet og i starten af januar får vi så resultaterne at se. Det bliver super cool!
Derefter er det, at vi skal have lavet vores narrative data-indsamling. Thea er pt. dybt begravet i litteraturen og vi pusler rundt med forskellige vinkler og muligheder for det undersøgelsesdesign, vi skal bruge hertil. Det er noget mere eksperimenterende, da vi jo ikke har nogen eksperter at læne os direkte op ad, men selv skal finde frem til den bedste måde at få medarbejderne til at fortælle historier om deres oplevelser af at være en del af Plan & Landskab. Men det er en fed udfordring.
Stay tuned, vi vender snarest tilbage.
Inddragelse af “reminiscence”-teknikker
Af: Thea
Reminiscence betyder erindring eller minde. Hos Anecdote taler de om “Reminiscence work“- altså bevidst arbejde med de personlige erindringer & minder – eller fortællinger om man vil. Reminiscence work arbejder med den enkeltes personlige minder og livserfaringer, og bliver brugt på mange forskellige områder; bl.a. i terapeutisk arbejde med demente, folk med indlæringsvanskeligheder og terminalt syge mennesker. Pointen er, meget kort fortalt, at man via bestemte teknikker får folk til at mindes og til at fortælle om disse minder.
Når vi tænker tilbage og mindes, så fortolker vi samtidig. Ethvert minde er således altid en fortolkning af en bestemt situation, hændelse, stemning osv. Denne personlige fortolkning danner så grundlag for den personlige “fortælling”, som vi både kan berette for os selv og for hinanden. Sandhedsværdien kan man altid diskuttere, da disse fortællinger jo er stærkt subjektive, men sandheden er egentlig også underordnet – det centrale er den enkeltes egen fortolkning, da det er udfra denne at han eller hun vil forholde sig og handle.
Reminisicience work er en måde at indsamle de personlige fortællinger på, og vi har en fornemmelse af, at det er en teknik som vi med fordel kan trække på som en “memory trigger”.
Anne har fået kontakt til selveste Shawn Callahan :-), og han anbefaler os bl.a. at arbejde med fortællingerne som en ramme.
Ved at få de involverede parters egne fortællinger på bordet og sat i spil, tror jeg, at der er spændende muligheder for at arbejde med bl.a. forløsning og ejerskab i forbindelse med en konkret situation.
Vi får se…
To change people’s mind you need stories. Stories of how it’s not working and aspirational stories of how it can work. Real life stories, not fictional ones. (Shawn Callahan).
Se i øvrigt Center for Digital Storytelling som arbejder med de samme mekanismer indenfor storytelling.
3. generations netværksanalyse
Af: Anne
Cynefin handler om kontekster. Teorien er, at den gode leder analyserer den kontekst, han/hun befinder sig i og agerer ud fra denne: forskellige kontekster kræver forskllige former for ledelse!
Jeg har sidder og rodet lidt med modellen i forhold til forskellige måder at anskue relationer på og jeg synes at kunne finde en særlig analogi i forskellige (knowledge management-generationers) tilgang til netværksanalyse, som hænger sammen med Cynefins måde at dele kontekster op på: forskellige kontekster (eller tilgange til videndeling) kræver forskellige former for netværks analyse:
SIMPLE CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som ordnede systemer, der kan beskrives ved hjælp af hierakiske organisationsdiagrammer, evt. udført af ledelsen selv.
COMPLICATED CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som komplicerede netværk, der kan analyseres og beskrives vha. en Social Netværks Analyse, udført af en ekspert.
COMPLEX CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som komplekse, der kun kan analyseres ud fra mere kreative tilgange, der søger at få mønstre til at danne sig. (Her kommer sensemaking-folkene på banen)
CHAOTIC CONTEXT: når de kendte relationer er brudt op og befinder sig i en flux-tilstand, der ikke umiddelbart lader sig analysere.
Ovenstående hænger desuden godt sammen med Snowdens opdeling af KM-historien i 1.-3. generation, hvor den simple kategorisering i organisationsdiagrammer er den mest gammeldags (1. generations-) måde at opfatte organisationsnetværk og vidensflow på (viden = en ting), mens SNA-tilgangen giver en dybere forståelse af sammenhængen mellem formelle og uformelle netværk (2. generation, viden = flow). Når vi så nu gerne vil endnu dybere ned, er det altså fordi vi opfatter netværkene som komplekse størrelse, der ikke kan analyseres ud fra simple kvalitative metoder (som fx en SNA) – men i stedet kræver en mere meningssøgende tilgang baseret på fx narrative metoder (jf. 3. generations KM, der ser viden som ikke blot en ting eller et flow, men som begge dele!).
Jeg har skrevet lidt om ovenstående tidligere, blot med en lidt anden vinkel.
Does it make sense?
Operationalisering af Cynefin og tallet 3
Af: Anne
I et forsøg på at forstå og indkorporere Cynefin-modellen i vores arbejde med kortlægning af relationer og netværk, er det tanken, at vi vil forsøge at operationalisere de to sider af modellen, hhv. KNOWN + KNOWABLE og COMPLEX + CHAOS, idet vi arbejder ud fra en hypotese om, at en SNA-analyse kun viser det umiddelbart tilgængelige datamateriale. Dvs. det, som enten allerede er kendt viden (known) eller det, der kun kræver en mindre indsats for at kunne blive kortlagt (knowable).
Det er ikke fordi vi har nogle særlige intentioner om at kritisere SNA-metoden som sådan. Tværtimod er det en del af specialets formål, at undersøge hvilke muligheder der ligger i at bruge SNA til at måle på relationer i en virksomhed samt til at kunne abejde bevidst med at øge antallet af værdifulde relationer. Men der ud over ligger vores interesse altså også i at undersøge, hvordan vi kan sige endnu mere om værdien af de relationer SNA-en afdækker, end det man umiddelbart får ud af at spørge systematisk og afbilde grafisk. Vi roder lidt med tallet 3, som vi finder gentaget mange steder i den litteratur, vi læser (web 3.0, 3. generations knowledge management, 3. generations storytelling, 3-dimensionelle modeller, three fundamental ways of getting things done mmm.)
Således er det derfor også vores ønske at undersøge ‘den 3. dimension af SNA’ (som er noget, vi selv har fundet på…) Vi ser de 3 dimensioner som hhv:
1. Dimension: hvem består netværket af?
2. Dimension: hvordan er de forbundet?
3. Dimension: HVAD deler de?
- hvor 1. og 2. dimension afdækkes med en tradtionel SNA, mens den 3. dimension er den, vi gerne vil finde en metode til at hægte på.
Det er altså vores intention at bevæge os ud i det komplekse og kaotiske ved at forsøge at grave et spadestik dybere ned, end den blotte kortlægning af relationerne (dvs. den traditionelle SNA). Måden vi vil gøre det på er endnu ikke helt klar for os, men vi er ude i noget med narrative metoder og en mere kvalitativ, antropologisk tilgang, hvor vi gerne vil teste nogle mere legende/spilagtige måder at tilgå viden på. Vi har en formodning om, at vi derigennem kan få indsigt i nogle af de mere bagved- eller underliggende dimensioner af relationerne – konteksten, historierne, meningen, værdien. Mere om det hen ad vejen…
- Kommentarer modtages med kyshånd!
Cynefin Modellen
Af: Thea
Vi er nu gået i gang med at se på hvordan vi kan få koblet vores narrative vinkel på SNA-analysen. Vi læner os indtil videre meget op ad Snowden’s Cynefin model som opererer med fem domæner som hver især repræsenterer forskellige dynamikker og processer.
Cynefin modellen skal ses som en måde hvorpå man kan vurdere dynamikken i forskellige situationer, beslutningsprocesser, konflikter og forandringer, for således at nå frem til en bestemt afgørelse, fremgangsmåde eller konsensus – fx ifb. med usikkerhed eller konflikt.
Cynefin kan også bruges til at sondre mellem forskellige strategier for videnshåndtering. Man kan fx bruge framework’et til at opnå ny indsigt i et bestemt, problematisk område; til at planlægge indgreb for hvordan man flytter en given situation fra et område til et andet. Eller for at forstå hvordan man skal tilgå forskellige communities.
“The Cynefin framework”, benytter sig af narrativ- og Complexity theory, og som det ser ud for os lige nu, så kan højre side af modellen (kaldet order) applikeres fint ifht. SNA. Hvorimod den venstre halvdel (kaldet un-order) har at gøre med de processer, som vi håber på, at den narrative vinkel kan hjælpe os til at gå i dybden med.
Se i øvrigt Shawn Callahan forklare Cynefin-modellen her
Så kom bloggen på plads
Af: Anne
Endelig fik vi lavet os en fælles blog.
Siden vi d. 15. oktober startede vores specialesamarbejde op har vi haft en meget lang todo liste med ting der skulle ordnes, møder der skulle afholdes, litteratur, der skulle læses og udveksles osv. så bloggen her er først dukket op på listen nu.
Men nu er den her! Den er ikke særlig færdig at se på endnu, men det kommer nok hen ad vejen. Vi hylder jo beta-stilen, så hellere en halvfærdig blog end slet ingen.
Vi begynder den mere serøse del af blog-skrivningen i løbet af idag og så håber vi at kunne holde et rimeligt steady pace frem mod deadline d. 3. marts 2008. Så sådan liiige lidt over 4 måneder har vi – gulp – og da vi først lige er begyndt rigtigt nu får vi nok lidt at se til undervejs!
Vi skrives ved!




