Af: Anne

Den sidste uge før jul fik vi gennemført indsamlingen af netværksdata hos Plan og Landskabs-afdelingen i Arkitema. Via et elektronisk spørgeskema gik alle medarbejderne (på nær én) ind og svarede på 4 spørgsmål/udsagn omkring deres relationer i afdelingen. Vi bad dem tage stilling til følgende:

1. Hvor ofte diskuterer du arbejdsrelaterede emner med denne kollega?
2. Hvor ofte diskuterer du ikke-arbejdsrelaterede emner med denne kollega?
3. Hvis jeg vil diskutere nye ideer om faglige emner eller organisatoriske forhold går jeg til denne kollega.
4. Jeg tror, jeg kunne præstere bedre i mit daglige arbejde, hvis jeg havde bedre mulighed for at kommunikere med denne kollega.

Alle markerede deres svar ud for hver enkelt person i afdelingen (35 personer).

At komme frem til de 4 spørgsmål var i sig selv en lang proces. Der findes utallige muligheder for emner og måder at stille spørgsmålene, og vigtigheden af at ramme meget præcist dér hvor spørgsmålet er klart og svaret er relevant er slet ikke så nemt endda. De ovenstående 4 spørgsmål er stærkt inspirerede af spørgsmål, som folk med meget erfaring med SNA (fx Waldstrøm og Krebs) har udviklet. Dog var det vigtigt for os, at ordlyden i dem blev forholdsvis uformel, da det er sådan Arkitema normalt kommunikerer, så den har vi diskuteret en del.

Igår var SNA-projektgruppen så samlet (dvs. Torben Klitgaard fra Arkitema, Niels Martin Kristensen som er vores SNA-ekspert, Hans Henrik Heming (min chef i Wemind) samt Thea og jeg) – hos Arkitema for at se de første rå databehandlinger. Overordnet var det vældig interessant at se, hvordan afdelingen ’ser ud’ på forskellige netværkskort alt efter om der er tale om faglige netværk, sociale netværk, flaskehalse, strukturelle huller, kreative hubs mv. Der var ikke nogle store overraskelser, men virkningen af at se relationerne er stor og meget umiddelbar at tolke ud fra.

Thea og jeg havde på forhånd interviewet de to overordnede ledere – de så kaldte jobmanagers – i hhv. Københavnerafdelingen og Århusafdleingen. Her spurgte vi bl.a ind til ledernes generelle beskrivelser – og opdelinger af deres respektive medarbejdere – og på trods af, at dét jo kun er en overfladisk ‘kradsen’ i MENINGEN og KONTEKSTEN (forklaringerne på relationerne) som vi undersøger, så var denne smule viden spændende at sidde inde med da vi gennemgik netværkskortene. Her kunne vi nemlig begynde at se, hvordan historierne blev meget værdifulde til at perspektivere prikkerne og stregerne, der på kortene illustrerer personerne og deres indbyrdes relationer.

Nu er det jo ikke meningen, at det er os, der skal sidde og tolke meningen ud af netværkskortene og historierne. Det skal Arkitema selv. Vores rolle er imidlertid alligevel afgørende for den fortolkning, der bliver lavet, idet det er os, der skal udvælge det netværkskort og de historier, der skal præsenteres for ledelsesgruppen i Plan og Landskab. I virkeligheden er det en meget vigtig pointe med netværksundersøgelser som disse, at formålet ikke er at finde en masse svar og løsninger – tværtimod – formålet er, at vi med det datamateriale, vi får indsamlet, vil være i stand til at stille nogle gode kvalificerede spørgsmål, som ledelsen kan arbejde videre med i den fortsatte udvikling af organisationen – eller her – afdelingen Plan og Landskab.

Uden at gå yderligere i detaljer – materialet er jo naturligvis fortroligt – synes jeg, vi kunne drage følgende konklusioner på baggrund af gårsdagens præsentation af netværksdatamaterialet:

- Det er afgørende at få ‘oversat’ den tekniske behandling af data til almindeligt dansk for at det skal give mening for ikke-eksperter (fx en ledelse) at se på kortene.
- Datamaterialet lægger op til mange spørgsmål – det er vigtigt at det er spørgsmålene vi fokuserer på og ikke svarene
- Datamaterialet ’skriger’ på at blive suppleret af andre og mere kvalitative undersøgelser, da det er tydeligt at den statistiske bearbejdning af materialet giver et meget firkantet resultat, som det vil være nemt at overtolke på. Her kommer vores narrative analyse selvfølgelig på banen og alternativt kunne det måske være interessant for Arkitema at sammenholde data med fx en Belbintest (team-rolle-profiler)
- De stillede spørgsmål er af yderste vigtighed for validiteten og kvaliteten af de fundne data – selv efter en grundig gennemarbejdning er det i bagklogskabens lys nemt at finde steder, der skulle have været skarpere eller simplere formuleret.

Konklusionen på gårsdagens møde var, at vi d. 6. februar skal fremlægge resultaterne for ledelsen i Plan og Landskab. Opgaven er indtil da, at sammensætte et ‘kit’ til brug ved fremlæggelsen, som dels på pædagogisk vis forklarer netværkskortene og dels fremhæver relevante områder man kunne dykke videre ned i ved at stille nogle kvalificerede spørgsmål til resultaterne. Sidst men ikke mindst vil det være relevant at formulere et executive summary, hvor vi kort opridser de vigtigste pointer fra undersøgelsen. Vores håb er naturligvis at kunne nå at supplere ovenstående med nogle af de anekdoter som vi får indsamlet i næste uge.

På tirsdag skal vi køre vores første Anecdote Circle med en mindre gruppe af medarbejderne i København. Onsdag drager vi til Århus for at lave en lignende session med nogle af folkene deroppe og torsdag skal vi deltage i en Konference om netværksanalyse på Handelshøjskolen i Århus. Det bliver en spændende og lidt hektisk uge – men når vi så er hjemme igen skulle alt vores empiriske materiale gerne være i hus og så kan det måske endelig være, at vi kan begynde at få skrevet noget decideret speciale-materiale… Med deadline d. 3. marts giver det os 1 1/2 måned til skrivearbejdet – lyder det optimistisk?? :-)