social sensemaking

Anne Hodals blog om netværk, sensemaking og videndeling

Arkiv oversensemaking

3. generations netværksanalyse

Af: Anne

Cynefin handler om kontekster. Teorien er, at den gode leder analyserer den kontekst, han/hun befinder sig i og agerer ud fra denne: forskellige kontekster kræver forskllige former for ledelse!

Jeg har sidder og rodet lidt med modellen i forhold til forskellige måder at anskue relationer på og jeg synes at kunne finde en særlig analogi i forskellige (knowledge management-generationers) tilgang til netværksanalyse, som hænger sammen med Cynefins måde at dele kontekster op på: forskellige kontekster (eller tilgange til videndeling) kræver forskellige former for netværks analyse:

SIMPLE CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som ordnede systemer, der kan beskrives ved hjælp af hierakiske organisationsdiagrammer, evt. udført af ledelsen selv.

COMPLICATED CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som komplicerede netværk, der kan analyseres og beskrives vha. en Social Netværks Analyse, udført af en ekspert.

COMPLEX CONTEXT: når interne relationer i en organisation betragtes som komplekse, der kun kan analyseres ud fra mere kreative tilgange, der søger at få mønstre til at danne sig. (Her kommer sensemaking-folkene på banen)

CHAOTIC CONTEXT: når de kendte relationer er brudt op og befinder sig i en flux-tilstand, der ikke umiddelbart lader sig analysere.

Ovenstående hænger desuden godt sammen med Snowdens opdeling af KM-historien i 1.-3. generation, hvor den simple kategorisering i organisationsdiagrammer er den mest gammeldags (1. generations-) måde at opfatte organisationsnetværk og vidensflow på (viden = en ting), mens SNA-tilgangen giver en dybere forståelse af sammenhængen mellem formelle og uformelle netværk (2. generation, viden = flow). Når vi så nu gerne vil endnu dybere ned, er det altså fordi vi opfatter netværkene som komplekse størrelse, der ikke kan analyseres ud fra simple kvalitative metoder (som fx en SNA) – men i stedet kræver en mere meningssøgende tilgang baseret på fx narrative metoder (jf. 3. generations KM, der ser viden som ikke blot en ting eller et flow, men som begge dele!).

Jeg har skrevet lidt om ovenstående tidligere, blot med en lidt anden vinkel.

Does it make sense?