social sensemaking
Anne Hodals blog om netværk, sensemaking og videndelingArkiv overSnowden
Møde med Mr.Snowden
Af: Thea
Fredag var dagen, hvor vi fik den ære, at afslutte Mr. Snowdens 3-ugers verdensturne! Som det allersidste inden han vendte tilbage til London, mødtes vi med ham til en uformel, men meget intensiv, snak om vidensdeling, SNA, traditionel knowledge management og den menneskelige hjerne; postmodernisme og narrativer samt en meget interessant gennemgang af tredimensionelle modeller!
Det var spændende, inspirerende og meget udfordrende for os at møde ‘guruen selv’ :-) Vi præsenterede ham for den måde vi har tænkt os at anvende Social Netværks Analyse på, hvilket han til at begynde med var noget kritisk overfor….I den efterfølgende mailkorrespondence har vi dog fået lidt beroligende nuancer på kritiken… :-)
Overordnet kan man sige, at vi fik bekræftet at ‘vi tænker den rigtigt’. Det gælder om at holde fokus på konteksten og ikke på individet, fordi vi som mennesker forholder os, og handler indenfor kontekster. Individet kan aldrig løsrives fra konteksten, og det gælder om at holde dette for øje i forhold til vores undersøgelsesdesign. Derudover er det vigtigt at forstå hvordan viden ‘hentes frem’ fra hjernen og sindet, eller hvordan viden aktiveres kunne man sige. Ifølge Snowden vil mennesker generelt gerne dele ud af deres viden, men kun hvis du kan vise, at du også skal bruge den! Det er vigtigt at respektere den enkeltes kontekst, og tage højde for menneskelige dynamikker som fx interne magtstrukturer, hierakier, diverse loyaliteter, roller og forventninger. Ligesom det er vigtigt at huske på at mennesker tænker i fragmenter!
Det gælder om at komme under overfladen, og ind til det sted hvor det relevante “anecdotal material” findes – og det samtidig med at efterlade sig så lidt “fodspor som muligt”! Snowden har udviklet et undersøgelsesdesign kaldet ASHEN-modellen, som vi netop nu er ved at få hold på. Vi regner med, at kunne lade os inspirere af hans spørgeteknikker i udviklingen af vores eget undersøgelsesdesign…Mere om det hér på bloggen;)
Nedenfor et lille billede fra dagen….som én har sagt, så er der lidt NKOTB over det…Men ja, hvad kan vi sige…Det var stort for os!
Møde med Snowden!
Af: Anne
Jeg er lidt oppe at køre: I sidste uge sad jeg og læste en blogpost fra vores gode hoved-teoretiker, Dave Snowden, hvori han beskrev en flyvetur til Sao Paulo. I postingen linkede han til sine billeder på Flickr, som jeg tjekkede ud. Det gør han af og til, og for at kunne følge med i billedstrømmen som akkompagnement til bloglæsningen, tilføjede jeg Snowden som ‘contact’ på Flickr, uden egentlig at tænke nærmere over det. På den måde ville jeg jo få billederne i min rss samtidig med hans blogposts.
Igår tilføjede Snowden så mig som kontakt, og da jeg så, at jeg var blandt kun omkring 5 kontakter, tænkte jeg at jeg lige ville fortælle ham, hvorfor jeg havde added ham, så han var med på, hvem der kiggede med i hans billeder. Resultatet blev en længere mailudveksling gennem dagen idag, hvor resultatet er blevet at Dave gjorde mig opmærksom på, at han kommer til København i slutningen af ugen(!) og at han desuden gerne vil mødes med os og tale om specialet!!!
WEEEHA!
Han kommer i anledning af et arrangement hos LinKS, som jeg dog ikke er sikker på, at vi får lov til at deltage i (jeg har selvfølgelig spurgt, og jeg venter MEGET SPÆNDT på at høre fra dem, da det simpelthen kunne være det mest fantastiske at få lov at overvære ‘guruen’ snakke om det han er bedst til!) Får vi ikke adgang til LinKS har han dog også tilbudt at mødes med os efter arrangementet!
:-) :-)
Cynefin Modellen
Af: Thea
Vi er nu gået i gang med at se på hvordan vi kan få koblet vores narrative vinkel på SNA-analysen. Vi læner os indtil videre meget op ad Snowden’s Cynefin model som opererer med fem domæner som hver især repræsenterer forskellige dynamikker og processer.
Cynefin modellen skal ses som en måde hvorpå man kan vurdere dynamikken i forskellige situationer, beslutningsprocesser, konflikter og forandringer, for således at nå frem til en bestemt afgørelse, fremgangsmåde eller konsensus – fx ifb. med usikkerhed eller konflikt.
Cynefin kan også bruges til at sondre mellem forskellige strategier for videnshåndtering. Man kan fx bruge framework’et til at opnå ny indsigt i et bestemt, problematisk område; til at planlægge indgreb for hvordan man flytter en given situation fra et område til et andet. Eller for at forstå hvordan man skal tilgå forskellige communities.
“The Cynefin framework”, benytter sig af narrativ- og Complexity theory, og som det ser ud for os lige nu, så kan højre side af modellen (kaldet order) applikeres fint ifht. SNA. Hvorimod den venstre halvdel (kaldet un-order) har at gøre med de processer, som vi håber på, at den narrative vinkel kan hjælpe os til at gå i dybden med.
Se i øvrigt Shawn Callahan forklare Cynefin-modellen her

