social sensemaking

Anne Hodals blog om netværk, sensemaking og videndeling

Arkiv overSocial Netværks Analyse

Speciale-puslespillet

Af: Anne

Jeg vil herunder meget groft ridse op, hvad vi pt. mener vores speciale skal handle om. De enkelte brikker i puslespillet er endnu ikke faldet helt på plads men vi vil forsøge at uddybe delene i seperate postings.

Siden Thea og jeg gik sammen om at skive specialet, har det udviklet sig til overordnet at omhandle ‘nye mådet at tænke videndeling på’. Vi er inspirerede af knowledge management-guruen Dave Snowdens tanker om, at knowledge management (KM) ikke blot handler om at behandle viden som objekter, der kan måles og vejes, men også i høj grad som noget mere flydende og knap så uhåndgribeligt.

Indgangsvinklen er vores casevirksomhed, der er temmelig langt fremme i forhold til at tænke videndeling ind i sådan nogle lidt 2.0-agtige processer. Det vil vi gerne se lidt nærmere på, samtidig med at vi gerne vil afprøve nogle metoder til at skabe overblik over, hvor gode de så i virkeligheden er til at lade viden flyde frit i virksomheden og – ikke mindst – at få brugt den viden der flyder.

Vi bruger to metoder: den første, som jeg personligt er i spidsen for, er gennemførelse af en såkaldt Social Netværks Analyse (SNA). Her har vi (med god hjælp af en SNA-ekspert) igangsat en analyse af en del af virksomhedens interne netværk. Metoden er baseret på et spørgeskema og resultatat er i sidste ende en stærk visuel fremstilling af, hvem der har hvilke relationer til hvem i den undersøgte målgruppe.

Med en SNA er det således vores intention at lave en mere kvantitativ opgørelse over de veje viden bevæger sig på i virksomheden. Samtidig er det virksomhedens eget ønske, at bruge SNA-analysen i detes næste vidensregnskab.

Den anden metode, som Thea er mere inde i end jeg, er en narrativ analyse af den samme del af virksomheden, baseret på interviews. Her er det vores forhåbning, at vi via de historier vi kan fremdrive, kan danne os et andet slags billede af, hvordan personerne, grupperne og hele netværket hænger sammen ud fra nogle mere komplekse indgange.

Omdrejningspunktet er Sensemaking (Snowdens yndlingsord!) – at finde ned til noget dybere og mere meningsfuldt end det, man umiddelbart kan se. SNA er her én måde at kigge ‘ind under huden’ på relationerne i virksomheden, mens den narrative tilgang vil være et forsøg på at komme endnu dybere og yderligere få sat nogle historier på det skelet, som SNA’en vil give os. Resultatet skulle derefter gerne give et nyt og dybt billede af den undersøgede afdelings interne ’sensemaking’.

Vi sidder stadig i den fase, hvor vi prøver at få rede på alle de tråde, vi har lagt ud foran os. Der er sindsygt mange sændende vinkler på det hele – og lige nu er det så vi prøver at skabe overblikket over, hvad der kunne give mening tilsammen. Dette var kun et overfladisk rids, i de tanker vi hidtil har gjort os. Detaljerne burde komme med her på bloggen med tiden!